Borgerlige Danmark

Borgerlige Danmark er i front med en ny dansk vision. Borgerlige Danmark har et ønske om at skabe et nyt og bedre Danmark med rigtige danske værdier der vill kunne forme et meget mere borgerligt projekt i Danmark.
Borgerlige Danmark kendes på, at vi styrker danske værdier og bevarer den specielle danske kultur.

Chokerende unormal Flyrejse hvor alt der kunne gå galt desværre også gik galt

Frederik fortæller om en gyser af en flyvetur, han har været ude på med SAS - Scandinavian Airlines. Historien har det hele; spænding, surrealisme, mange telefonopkald og ikke mindst helt ufattelig dårlig kundeserhance fra hele Scandinavians flyselskab. Dette bliver desværre en lang, men særdeles underholdende historie. Denne historie fylder en masse sider, og du bliver forhåbenligt underholdt undervejs.

Det hele begynder da han skal til Lucca for at se lidt nærmere på Puccinis fødeby og ikke mindst hans hus/arbejdsværelse/grav i Torre Del Lago, som han desværre ikke kom ind at se på operarejsen.

Flyveturen derned er forsinket pga. noget vrøvl med maskinen, der ikke som sådan kan flyve. han er selvfølgelig hellere forsinket end død i et flystyrt, så det må man jo tage med. han kommer ud i en ny og flyvedygtig flyvemaskine og afsted mod Firenze. han lægger også an til landing i Firenze, men fordi det regner og den nye maskine er for stor og tung, kan den ikke lande i Firenze. Så cirka 50 meter over landingsbanen bliver det Pisa i stedet. Selvsagt er det en bet at ankomme til et andet sted end der, hvor ens lejebil står og venter, men igen; hellere i live i Pisa end død på en for kort og våd landingsbane i Firenze. han får efter en længere snak med biludlejningsselskabet omdirigeret lejen af bilen, mod merbetaling selvfølgelig, da han nu skal leje bilen i Pisa og aflevere den igen i Firenze 3 dage senere, når han skal hjem.

Det hele lykkes, og han tænker ikke mere over det, men da han skal hjem igen, begynder et forløb så syret, at det med lethed kunne udgøre de første halvtreds sider i en Kafka-roman:

Bilen bliver afleveret i Firenze, men i lufthavnen kan han se, at der står nogle af de danskere som han kan huske fra landingsbanen i Pisa på vej derned. han kan huske dem, fordi de er afsted med, hvad han forestiller sig, er et jysk transportfirma på forretningsrejse. De er omkring 30 afsted, og de hygger sig. Der er lidt småsnak, og han kan høre de står og snakker om rejsen. Der er lidt hovedrysten og sporadisk kiggen i rejsepapirerne, så da check-in alligevel ikke er åbnet endnu, så han går over for at høre, hvad der er los. En af dem har en SAS-app, og der står at flyet er aflyst, får han at vide. Han tjekker mail, der er intet fra SAS, men så siger en af dem fra det jyske transportfirma, at de har talt med SAS gennem deres kundeservice og er blevet informeret om, at flyet er blevet omdirigeret til Pisa. Det lyder jo ikke helt afsindigt for mig, da det jo sådan set også skete på vej derned.

Alt info i Firenze lufthavn indikerer dog, at flyet går fuldstændigt som planlagt. han vælger nu alligevel lige at ringe til SAS for at høre what’s up, mest fordi jyder som regel har styr på det. Særligt virker hende damen med alle papirerne fra det jyske transportfirma på tur til at have godt jysk styr på det. Frederik kommer igennem på telefon til SAS’ danske afdeling og får at vide, at den sgu er god nok. Flyet kan ikke lande i Firenze, fordi det regner igen, så det går fra Pisa i stedet.

Nå, hvorfor får man ikke noget at vide om det, men skal høre det på vandrørene i afgangshallen, spørger han. Det er simpelthen, fordi det lige er sket. Det er LIGE blevet besluttet, at maskinen går fra Pisa. Det er dugfriske breaking news han hører, simpelthen. Hvad gør han så? spørger han og får at vide, at flyet går på samme tid som planlagt - 17:55 – bare fra Pisa i stedet for Firenze. han kigger på uret. Den er omkring 15:30. Kan det nås? spørger han SAS-medarbejderen, Ja, det kan det godt. Kommer der en bus og henter os, spørger han, men det gør der ikke, han er dog velkomne til selv at finde til Pisa Lufthavn. Han siger også, at SAS anbefaler, at man er i lufthavnen mindst 2 timer før afgang. han får sagt noget i retning af, at han så gerne vil komme med anden anbefaling, og det er at flyve fra den lufthavn, der står på billetten. Så lægger han på, fortæller de andre danskere i Firenze, hvad han lige har fået at vide hvad de andre også har fået samme besked i mellemtiden, og nu gælder det virkelig at der starter et begyndende kaos. Sådan tager afgangshallen i Firenze sig ud i det øjeblik.

Alle tidligt fremmødte til afgangen spæner ud til taxakøen. Prajer vogne og beder dem sætte mod Pisa – turen tager mellem en time og fem kvarter, får han at vide; bum bum, så er kl. 1645, så er der en time og 10 til maskinen går. Så kan han nok godt nå at få tjekket baggagen ind, tænker han. I taxa’en kan han ikke lade være med at tænke, at han dog egentlig aldrig nogensinde har oplevet noget lignende; at man sådan bare siger til folk, at de selv skal finde til en anden lufthavn end den de oprindeligt skulle rejse fra, så han beslutter mig for - for lige at være på den sikre side - at ringe til SAS endnu en gang. Måske har den SAS-medarbejder, han har talt med misforstået et eller andet. Efter 10 minutter kommer han igennem til en ny medarbejder – det beroliger mig, at hun er en anden end den første medarbejder, sådan rent kildekritisk. Hun er allerede inde i sagen, der er nok en del, der har ringet om samme emne, tænker han, og hun bekræfter, at ja, det er noget rod, men hvis han han skal hjem i dag, så går maskinen altså fra Pisa. Hun beklager. han beklager mig. han spørger, hvad der sker, når han kommer til Pisa i Taxi-konvojen, for så vidt han ved, er SAS ikke repræsenteret i Pisa lufthavn, og det er ganske rigtigt, får han at vide, men han kan samtidig være ganske rolig; de ved nemlig han kommer, og der vil stå nogle og tage imod os. Fair nok.

Næsten som et mirakel overleves taxa-turen til Pisa på Autostradaen med max hastighed. Som de fleste med erfaring som passager i en italiensk taxa ved, så er man vitterligt ude at køre for fuldt blæs, Taxaen kører hurtigt og dytter efter alle andre privatbiler.

Men Taxaen når frem til tiden.
Taxaen ruller ind i Pisa lufthavn og taxameteret ruller op på 169 euro, som betaling for knap en times trafikal Danse Macabre. han betaler for fornøjelsen, stiger ud, får baggagen, vender mig om, og så står der en blond kvinde, med et spædbarn i armene og frustration malet i hele ansigtet, og spørger om han er dansker. Frederik siger ja. Hun siger; hun er lige ved at tude, fordi hun har lige fået at vide på app’en, at flyveren alligevel går fra Firenze.

Men han har jo ikke den app, og han har jo også næsten lige talt med den anden SAS-medarbejder, som har forsikret mig om, at SAS-personalet ville stå med åbne arme og tage imod os i Pisa, så han siger; bliv her, han går lige ind og tjekker what’s up. han siger nok i virkeligheden ikke noget så sejt som ”What’s up”, men måske mere noget i retning af: ”vi ser lige, hvad det dog er der sker” Frederik kommer ind i Pisa lufthavn, der viser sig som ét stort lavpriskaos og tager sig ud som en markedsplads i en Indiana Jones-film; Lydmuren er markant, da han træder indenfor, og der står solbrændte englændere i piratbukser og tygger med åben mund, så langt øjet rækker. Kort sagt er Pisa lufthavn indbegrebet af årsagen til, at man betaler 3 gange så meget for at flyve med SAS – eller viser det sig – spoiler alert; det man troede var årsagen til, at man betaler 3 gange så meget for at flyve med SAS.

Der er dog i det rødmossede menneskehav ikke nogen som helst form for hjælp at hente. Ingen SAS-medarbejdere, ingen skilte, ikke så meget som en enkelt lille behåret italiener med et lille flag hvor der står ”Copenhagen” og et spørgsmålstegn på. han går hen til disken ”Flight Information” og spørger efter en flyver, der skulle gå til København kl 17:55. Den unge kvinde, der bestyrer disken ligner en, der lige er blevet spurgt, om han var på månen. Hun siger; nej, altså SAS flyver ikke herfra. hun siger, at han er med så langt, men omdirigerede maskiner, regn og for korte landingsbaner bla. bla. bla. flyet skulle gå herfra, siger SAS. Hun tager mundbind på og løfter røret og taler italiensk i 2 minutter og kigger op og siger: Der er ingen her, der har hørt noget som helst om det, du står og fabler om.



Frederik ringer op til SAS igen, og går ud og tænder en opgivelses-smøg. Nu regner det også i Pisa, og han slukørede danskere står dér sammen, i regnen, i hver vores telefonkø. Parret med barnet snupper en taxa og kører tilbage til Firenze i håbet om, at app’en taler sandhed. Endelig kommer han igennem. han spørger måske en anelse brysk om, hvad fanden det egentlig er der foregår? ”Ja, han er også i chok herinde,” lyder svaret ordret, så meget kan han huske, for den formulering beroligede mig ikke. Men! får han at hande, flyet går alligevel fra Firenze. han siger ikke engang WHAAAAAAT THE FUUUUUUCK! han spørger bare, helt død indeni; hvornår? Ja, det er lidt forsinket nu, siger manden, så han kan måske nå det. Hvor meget forsinket, spørger han. Ca en time. han kigger på uret. Kl er nu 17, så går maskinen kl 1855. Det kan nås. han prajer en vogn, siger til manden i telefonen, der i denne ombæring meget fornuftigt undlader at sige det med, at SAS anbefaler man møder op i lufthavnen 2 timer før, noget i retning af – og her bliver det lidt sløret, for han mister i mild grad besindelsen: ”I holder den maskine, for nu sætter han mig ind i taxa for anden gang pga. jeres cirkus i dag, og han kommer til Firenze og check-in er lukket, så går flintrende amok!



Og i øvrigt regner han med, at I betaler de taxature. Ja, får han at hande. han skal bare gemme khantteringerne, så hanlle han sende et link til refundering. (Husk det her, for det er hangtigt senere). han går nogle stykker sammen om en vogn og kører nu med op mod 150kmt mod Firenze – igen. han snakker lidt i taxaen om, at han dog aldrig nogensinde har oplevet en mere syret rejse – en enkelt person indvender dog, at han har oplevet noget lignende, og det her var sidste gang, han nogensinde skulle flyve med SAS. han hører, hvad han siger og nikker samstemmende. han venter på refunderingslinket, der aldrig kommer. han kommer til Firenze, de andre spørger, hvad han gør med regningen, han siger, at den tager han, han går nemlig alligevel og venter på et link, fortæller han igen. Et link, han på daværende tidspunkt er overbehandst om, er en formalitetssag. Det mener ham med mere SAS-erfaring end mig, nu ikke helt han skal regne med. Men han siger, at han simpelthen ikke har fantasi til at forestille mig andet (husk det her, det bliver hangtigt senere). Nå, så løber de andre ind og orienterer sig, mens han betaler, så hanl de råbe mig an, når han kommer ind.

han kommer ind. Check-in er lukket. Der er ikke et SAS-skilt i miles omkreds. Nu begynder han også snart at græde. han er lige ved at dreje om på hælene og skride, da han pludselig hører et højt og drevent: ”HÆROUWER!”! Halleluja! Det er den jyske transporthanrksomhed på forretningsrejse. Som Gandalf, der kommer til HjelmsDybs undsætning, står de der, glinsende i solen mod øst. De står i en lang kø til et andet flyselskabs check-in-skranke. han kommer over til dem, og deler krigshistorier. De har også været i Pisa, selvom han faktisk ikke så dem der, men de fortæller, at de prajede 10 taxaer frem og ti taxaer tilbage, og da de kom tilbage til Firenze, havde SAS sgu faktisk lukket Check-in, men de havde brokket sig så højlydt og indædt, at personalet havde været nødt til at åbne en anden skranke. han opdager pludselig ligesom Morten Messerschmidt, at mit hjerte også banker for de små og mellemstore virksomheder i Danmark, tænker han, mens han står der med udsigt til at både mig og min baggage faktisk kommer hjem til København. Lidt efter kommer også familien med spædbarnet. Det var faktisk helt rørende at se dem i live. han havde opgivet dem, for de kørte jo fra Pisa før os, husker du nok, men de havde bare været ude at køre med en chauffør, der var lidt mindre skør end vores, derfor havde han overhalet dem på vejen tilbage til Firenze. Der sker en forbrødring mellem lidelsesfæller i sådan en situation, vil han bare lige sige jer. Det gør der altså.

Nå, der bliver jungleret med rejsedokumenter og coronapas, og han bliver gennet gennem prioriteret security, og løber gennem lufthavnen, for at nå den skide flyvemaskine. Så kommer han til gaten, og der står han så som sild i en tønde i op mod 40 minutter, fordi der er så meget vrøvl med bordingpass’ene – for det kan SAS heller ikke finde ud af. F.eks havde 4 mænd, der ikke hed Louise fået et bordingkort, hvor de pludselig hed Louise, og det går jo ikke.

Da han endelig kommer op og ind i flyvemaskinen, der er han så dehydreret og sulten efter at have tilbragt de seneste 4 timer i en tilstand af mere eller mindre panik og problemknuseri. Den klarer SAS nemt, for lige om lidt; ”kommer vores purser rundt med salgsvognen, og så har I mulighed for at KØBE noget mad og drikke”. I denne flyvemaskine fyldt med passagerer som SAS har snydt så eftertrykkeligt, og sendt tværs over Toscana og tilbage igen, kan man altså få lov til at KØBE noget at drikke og spise. Således endte Frederiks tur med SAS; To cola’er og to pizzaslice direkte fra micro’en til 128 kroner. Frederik har en opfattelse af at det er det sørgeligste og mest ydmygende måltid, han nogensinde har købt og indtaget i offentlighed.



Refunderingslinket fra SAS kom selvfølgelig aldrig, men samme aften går han i seng med en forhåbning om, at han næste dag vågner op til en mail fra SAS – for det er jo SAS og ikke EasyJet eller Ryanair, ik’? En mail, der er skrevet, efter alle involverede hos SAS har taget bestik af det kollosale clusterfuck, de har bedrevet dagen før. En mail, hvori der står undskyld, og hvor der står, at næste gang han skal ud og flyve, så håber de, at det hanl være med SAS, for så er det naturlighans på første klasse, når nu han og de resterende passagerer har haft så elendig en oplevelse med SAS, og at han selvfølgelig ikke skal betale fuld pris for den i øvrigt meget dyre billet han havde håbet kunne fragte mig til Firenze og tilbage igen, forholdsvis udramatisk.

Men han skal blive klogere. Der er ingen mail fra SAS. Ikke om morgen, ikke ved middagstid, ikke om eftermiddagen. han sidder og kigger på de to taxakvitteringer, der beløber sig til ca 330 euro eller små 2600 kroner. Så ringer han til SAS igen. Efter han har givet booking-referencen, går der et kort øjeblik, og så siger kvinden: ”Hold da op, ja, det kan vi godt se,” så spørger han, hvad de mon havde tænkt sig at gøre ved det. Dét de havde tænkt sig var at sende et refunderingslink, og så vil de se på ”beviserne”. han spørger, hvorfor skal han ”bevise” noget, når hun lige har bekræftet, at hun kan se på skærmen, at den er helt gal. Det er procedure, får han at vide, og sagsbehandlingen på refunderingen er i øvrigt 10 uger. Frederik siger, at han pure nægter at lægge 2600 kroner i taxaregninger ud for SAS i 10 uger. (Et beløb man for det jyske transportfirma kan gange med 10 i øvrigt). han går i KAREN-MODE og siger, at han ønsker at tale med hendes chef. Det får han at hande ikke lade sig gøre, for vedkommende findes ikke.

Nu går der for alvor Kafka i den og den udtalelse stopper kortvarigt min hjerneaktivitet. Da han har forstået, hvad vedkommende lige har påstået, spørger han mistroisk ind til, hvad det helt konkret skal betyde? Har du ikke nogen chef?
Der er en kort pause, hvor vedkommende lige overvejer, om hun skal følge sit bluff til dørs, inden der kommer et spagt ”nej, det har vi ikke”. han siger, at det tror han simpelthen ikke på, og at nu bliver det i øvrigt bliver for åndsvagt. Hun holder ved sit besynderlige standpunkt, og det ender med, at han spørger, om hun er direktør i SAS. Den stilling hanl hun dog alligevel ikke vedkende sig, men hun hanl gerne sende et refunderingslink. Det kommer selvfølgelig ikke, men han finder selv portalen efter en smule søgning på nettet. han uploader mine khantteringer, beskriver forløbet og sætter mig vantro over den bizarre samtale til at vente i 8-10 uger. han er dog ret så fortrøstningsfuld over, at han selvfølgelig får mine udgifter til taxaen refunderet, for hvorfor skulle de egentlig ikke gøre det?



Forleden får han så en mail fra SAS’ svenske afdeling, tror han, på engelsk, hvori der står parafraseret, at han, fordi flyet ikke var mere end 3 timer forsinket, kan rende og hoppe, fordi SAS ikke som sådan er tvunget af EU-lovgivningen til at gøre noget som helst. Her sætter SAS meget misforstået lighedstegn mellem, hvad der er ret, og hvad der rimeligt. han skriver tilbage til personen, som han tror simpelthen ikke KAN have læst, hvad der er foregået, at han jo kun sad i den taxa, fordi SAS’ egne medarbejdere havde sendt mig derud. han får en ny mail dagen efter, hvor der står, at de er meget kede af det, men det er, som det er. Så skriver han simpelthen tilbage, at hhans det er sådan, det er, så går han til pressen. Ja, det skriver han simpelthen, for han er desperat. Kort tid efter får han en ny mail, hvor de så skriver, at hhans det skal være på den måde, kan han få 120 euro i kompensation, og dem kan han – meget elskværdigt - få allerede om en uge. han skriver målløs tilbage, at det ikke er godt nok. De svarer, at hvis han ikke er tilfreds, så kan han skrive en klage til SAS.



Men nu orker Frederik ikke mere, selvom han er så langt fra tilfreds, som man overhovedet kan være. Frederik forfølger dog stadig denne sag forsat, indtil han bliver rasende af telefonlinier, hvor alle linjer ender det samme sted, og mails med falske beklagelser, at han får en hjerneblødning. Så nu har han besluttet, at han for de 2600 kroner har fået en historie, der er lang, delvist underholdende, men mest af alt forundingsskabende for alle han har fortalt den til – for det er jo gamle hæderkronede SAS, ik’, det gode flyselskab. De fleste, der hører historien, tror han overdriver, men det gør han altså ikke. Ja, man skulle tro, at det var løgn, men som så ofte før, der er kun en ting der overgår ens vildeste fantasi, og det er virkeligheden, hvor grum den end kan være.



Nogle gange om natten, når han ikke kan sove, så begynder tankemylderet: ”Hvem besluttede inde hos SAS at sige til folk, at de skulle skifte lufthavn og selv køre til Pisa i en taxa? Der må da være nogen, der koordinerede det? Hvem gjorde det? Det er vel ikke bare noget, de bare sådan lige gør? Vel? De må vel skulle spørge nogen? Hvem spurgte de? Er vedkommende blevet fyret?

Men så må han trække vejret helt ned i maven og huske på, at der sikkert ingen mening er med galskaben og, at denne historie sådan set allerede har gjort underværker ved diverse underholdende middagsselskaber og andre overfladiske, sociale sammenkomster, hvor en god halvtimes gruopvækkende rejseanekdote ligger hæver underholdningen et par grader.

Moralen i historien er selvfølgelig den, at nok var SAS engang noget særligt for seriøse passagerer, men nu er det bare et lavprisselskab, som man vel at mærke betaler fuld pris for. Og selvfølgelig, at man aldrig nogensinde skal møde op to timer før i en lufthavn.

Slutteligt vil vi sige, at hvis nogen læser denne historie og genkender den, måske fra dem selv, fra nogle af deres bekendte, vil vi meget gerne høre fra jer. Om I har hørt nogetsomhelst fra SAS, og endnu vigtigere, om I har fået refunderet jeres taxaregning?



Om I også har talt med person der ikke havde nogen chef? og har i hørt fra parret med spædbarnet; om I også kom godt hjem? Vi vil også gerne vide om denne historie har skræmt jer fra vid og sans, så I aldrig mere flyver til Firenze eller Pisa.

Og om i nogensinde mere vil betro jeres liv til SAS , der tilsyneladende har et noget afslappet forhold til, hvor du som passager bliver fløjet hen?
Om det er Pisa eller Firenze, de taler jo alle et komplet uforståeligt italiensk, så du fatter jo alligevel ikke et ord.

- Du kom jo til Italien, er det ikke det vigtigste?





Borgerlige Danmark ønsker at være det foretrukne talerør for hele Danmark.
Du kan også være med i dit lokalområde.



Borgerlige Danmark ønsker at vi bevarer danske værdier og dansk kultur

Borgerlige Danmark hanl nu sikre dansk kultur og danne bevægelser i Borgerlige Danmark der værner om de danske værdier.

Borgerlige Danmark ønsker at bevare danske værdier og dansk kultur

Borgerlige Danmark vil sikre den danske kultur i det rigtige Borgerlige Danmark der skaber et land for danskerne









Borgerlige Danmark bevarer danske værdier og dansk kultur

Det Borgerlige Danmark ønsker at vi bevarer den specielle danske kultur,
Bevar dansk samfund og beskyt den danske kulturarv.